Søg
Forside › Vi søger gode ideer › Samarbejde med andre regioner
 

Samarbejde med andre regioner 

Den første idéindkaldelse knyttet til Handlingsplan 2009 handler om et styrket samarbejde mellem regionerne.

I 2009 går idéindkaldelsernes team på tværs af handlingsplanens 10-fokusområder. 

Med denne idéindkaldelse sættes fokus på samarbejdsprojekter med naboregioner og på at udnytte den synergi, der ligger i at bringe viden og ressourcer fra aktører i forskellige indenlandske og udenlandske regioner sammen.

Inden du indsender en idébeskrivelse, beder vi dig orientere dig om de nærmere retningslinier og baggrundsinformation mv. i de tre bilag:

Bilag A

Bilag B

Bilag C 

Samt i

Handlingsplan 2009

Du kan lade dig inspirere af oplæggene fra idéseminaret:

Jane Errebo, Lolland Kommune: Kommunernes muligheder for internationalt samarbejde

Ruth Klyver, Copenhagen Capacity: Erhvervsudvikling på tværs af regioner

Glen Polano, Østdansk Turisme: Erfaringer med deltagelse i Interreg-programmer

Tonni Kragh, Regional Udvikling, Region Sjælland: Rammer for idéindkaldelsen 

 

Mere om idéindkaldelsen
Samarbejde med naboregioner
Vækstforum vil styrke samarbejdet med andre regioner, og har særlig fokus på samspil med indsatsområder og finansieringskilder i Interreg-programmerne i Øresund og Femern Bælt-regionen.

Vækstforum søger projektidéer baseret på samarbejde med Region Hovedstaden og Øresundsregionen. Endvidere ønsker vækstforum projekter, der bygger på samarbejde i Femern Bælt-regionen og bidrager til udveksling af videnressourcer og kompetencer på begge sider af grænsen.

Vækstforum opfordrer til, at projektidéerne søger interreg-midler. Læs mere om EUs Interreg-program om Femern Bælt-regionen her. Læs mere om EUs Interreg-program om Øresund-regionen her.


Også til forprojekter

Samarbejdsprojekter over grænsen kræver omfattende forarbejde, og vækstforum er derfor villig til at reservere en andel af de regionale udviklingsmidler til forprojekter, der lægger op til interreg-ansøgninger. Derudover kan der indgå idéer til samarbejde med andre danske regioner.

Samarbejdsprojekter med andre regioner skal være større strategiske projekter, som bygger videre på den regionale indsats. Projektidéerne skal bygge på samarbejde mellem flere aktører. Vækstforum forventer maksimalt at medvirke til fem projekter fordelt mellem flere regioner.

Nye initiativer skal understøtte indsatsområderne i 10-punktsplanen. Her prioriteres energi- og miljøområdet og sundhedsområdet højt, bl.a. med offentlig-privat samarbejde om erhvervsudvikling inden for medicinal- og hjælpemiddelsektoren mv. Effekt i yderområderne prioriteres højt.


Ansøgernes profil
Ansøgerne kan være forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kommuner eller selvejende institutioner med et offentligt lignende formål og aktiviteter. Derudover kan private virksomheder udføre delopgaver i projekter, hvis udbuds- og tilbudslovgivning overholdes.



Økonomiske ramme

Vækstforum afsætter en ramme på 3,5 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler og 2,5 mio. kr. af EU’s strukturfonds mål 2-midler.
 
Projektidéer, der skal finansieres med regionale midler, skal medfinansieres med mål 2-midler eller andre finansieringskilder.

Idébeskrivelsen skal være Regional Udvikling i hænde i underskrevet form senest d. 28. januar 2009 kl. 12. Enten sendt med post eller indscannet og sendt elektronisk. 

Region Sjælland
Regional Udvikling
att: Agnete Lund Andersen
Alléen 15,
4180 Sorø

mail: ala@regionsjaelland.dk


Kontakt sekretariatet for Vækstforum Sjælland | Region Sjælland | Alleen 15, 4180 Sorø | Tlf: 7015 5000 | E-post: