Søg
Forside › Vi søger gode ideer › Vedvarende energi
 

Udvikling af regionens styrkeposition indenfor vedvarende energi og klimavenlig innovation 

Vækstforum Sjælland indkalder nu ideer til projekter indenfor Handlingsplan 2010-temaet: Vedvarende energi og klimavenlig innovation.

 

Vækstforum søger gode projektideer indenfor temaet ’Vedvarende energi og klimavenlig innovation’. Med idéindkaldelsen er det målet at udnytte de resultater, som er opstået i de mere end 20 forskellige initiativer, vækstforum har igangsat på klima- og energiområdet siden 2007,og få dem bragt i spil til gavn for regionale virksomheder.

Formålet med idéindkaldelsen bliver således at udnytte resultatet af eksisterende regionale satsninger, som i samspil med de nationale målsætninger kan løfte en samlede fokuseret regional satsning på klima- og energiområdet.

Vækstforum afsætter en ramme 2,5 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler. Det forudsættes, at projektidéer, der ønskes finansieret med regionale midler, medfinansieres med mål 2-midler eller andre finansieringskilder.

Vækstforum forventer maksimalt at medvirke til to-tre projekter. Ansøgerne ventes at være erhvervscentre, viden- og uddannelsesinstitutioner, kommuner, organisationer og i særlige tilfælde private virksomheder. Private virksomheder kan udføre delopgaver i projekter, hvis udbuds- og tilbudslovgivning overholdes.

Inden du indsender en idébeskrivelse, beder vi dig orientere dig om de nærmere retningslinier og baggrundsinformation mv. i de to bilag:

Bilag A

Bilag B

Den 7. december 2009, afholdte Vækstforum et seminar i forbindelse med idéindkaldelsen. På seminaret blev der blandt de ca. 30 deltagere drøftet forskellige ideer og det er på den baggrund vækstforums forhåbning, at det kan foranledige til nogle gode og kvalificerede projektideer.

Deltagerliste seminar 071209

Ønsker man at søge til idéindkaldelsen, så skal man anvende idéindkaldelsesblanketten. Idébeskrivelsen skal være på max 3. sider.

Ideen skal være fremsendt med underskrift senest den 7. januar 2010 kl. 12.00.

Enten sendt med post eller indscannet og sendt elektronisk.

Send til:
Region Sjælland
Regional Udvikling
Alléen 15,
4180 Sorø
att: Agnete Lund Andersen
e-post: ala@regionsjaelland.dk

 


Kontakt sekretariatet for Vækstforum Sjælland | Region Sjælland | Alleen 15, 4180 Sorø | Tlf: 7015 5000 | E-post: